123hypnose

– Hypnose i Aalborg og nordjylland

Hvad er hypnose

Hvad er hypnose?

Hypnose kan hjælpe dig til positive forandringer i dit liv.

En stor del af vores adfærd som mennesker sker uden vores bevidste tænkning og er styret af vores underbevidste og ubevidste sind.

Behandling under hypnose sigter mod at arbejde direkte med det underbevidste og ubevidste og derigennem påvirke følelser, tanker og adfærd.

De fleste mennesker oplever dagligt en slags passiv hypnose. At falde i staver er en form for passiv hypnose. At være midt i en aktivitet, og et øjeblik ‘være væk’, men alligevel i fuld kontrol, er også en slags passiv hypnose.

Når man hypnotiseres er tilstanden den samme, men nu er der en aktiv underbevidst kommunikation, mellem den der bliver hypnotiseret, og den der hypnotiserer. Dette gør at mange ting omkring personens tanker, følelser, holdninger, overbevisninger og adfærd kan transformeres med klientens samtykke.

Ingen kan hypnotiseres mod deres vilje. Al hypnose er selvhypnose.

Hypnose kan opleves forskelligt fra gang til gang, og kan opleves forskelligt fra person til person. Det er en tilstand af dyb behagelig afslapning og ro, mens der kan opleves en øget opmærksomhed og koncentration.

En behandling begynder med et interview, som danner et overblik over det, der skal arbejdes med. Ud fra dette foretages behandlingen. Du vil endvidere få forklaret hvad hypnose og hypnoterapi er.

HVORDAN FUNGERER HYPNOSE?

Når man er under hypnose, arbejder man dybdegående med at foretage positive, ønskede ændringer i tanke- og følelsesmønstre hos mennesker. Helt fra vi kommer til verden, vil informationer blive gemt i vores underbevidsthed og ligge som erfaringer. Alle de ting, vi udsættes for, både dem vi er bevidste og ubevidste om, vil blive oplagret, og de har stor betydning for vores måde at tænke og handle på. Vi vil opfatte alle nye situationer ud fra de informationer og erfaringer, vi har oplagret i det underbevidste.

Noget bagage kan være tungere at bære på end andet, og der er nogle tankemåder, som har en mere negativ påvirkning på os end andre. Nogle informationer, som vi har lagret i vores underbevidsthed, vil kunne påvirke vores liv negativt og bremse os i at leve, som vi allerhelst vil. Det er dem, som er meget virkningsfulde at arbejde med i en hypnosesession. Det gælder ikke kun store problemstillinger eller traumer fra barndommen. Nogle gange kan små mærkater, som du er blevet påduttet, eksempelvis hæmme dig i at komme ud af dårlige vaner. Det kan være et vægttab, som er svært for dig, fordi der kører en indre dialog i dit hoved om, at du er doven, ikke har rygrad og alligevel aldrig når dine mål. Det er i høj grad hæmmende for at nå sine mål, og det er derfor blandt andet tankemønstre som disse, vi kan arbejde med i et hypnose forløb.