Hypnose & angst
Panikangst er angst, der karakteriseres som værende angst for bestemte ting eller episoder, og kan komme uventet med vejrtrækningsbesvær, hjertebanken og svimmelhed. Angstanfaldene kan handle om angsten for at dø, miste kontrollen eller måske have en følelse af at blive sindssyg.
Socialangst handler om at føle det ubehageligt eller ubekvemt at være sammen med andre.
Følelsen af at være forkert, at være utilstrækkelig, at andre vurderer en negativt, skaber indre negative forestillinger.
Generel angst er en vedvarende tilstand, og er ikke nødvendigvis knyttet til bestemte ting og årsager. De forekommer sammen med depression, der kan udmynte sig i en frygt for fremtiden. En frygt for hvadf den kan bringe af ulykker og/eller bekymringer over hverdagen. Den følges ofte af fysiske symptomer som: nervøsitet, søvnbesvær, hjertebanken, svedproblemer og svimmelhed.
Tvangstanker (OCD), kan være tanker, der generer angst, stress og selvbebrejdelse. Ofte er der et element af tvangshandlinger, så som gentagelse af visse handlinger, hyppig håndvask, indre sætninger og en forestilling om, at disse tvangshandlinger ved gentagelse, kan neutralisere tvangstankerne.
Posttraumatisk angst også kaldet posttraumatisk stress syndrom (PTSD) opstår, efter at personer har været udsat for voldsomme begivenheder som overfald, tortur, færdselsuheld og lign.
Hypnose er et godt redskab til at blive fri af angsten, og gøre livet tåleligt igen. Hypnose kan fjerne de barrierer og finde de årsager, der har skabt angsten.
Stress, også kaldet udmatningssyndromet skal tages alvorligt. Man regner med at ca 1400 danskere årligt dør af stress. WHO advarer om, at stress i 2020 bliver den væsentligste årsag til sygdomme.
Søvnproblemer, fysisk træthed, hukommelsesbesvær, uforklarlig tristhed, svimmelhed, irritabilitet, nedsat lyst til sex og øget indtagelse af stimulanser som kaffe, cigaretter, alkohol, sukker; kan være tegn på at hjernen har været på overarbejde alt for længe.
Du har måske været i kontakt med alt for mange krav, alt for meget arbejde, alt for mange tanker, alt for mange spekulationer, problemer i privatlivet m.m.
En række reaktioner i kroppen på langvarig stresspåvirkning ender i sidste instans med at binyrerne producerer stresshormonet kortisol, som sendes tilbage til hjernen via blodet. På en måde der er med til at forgifte hjernen, og symptomer på langvarig stress optræder.
Dit system forsøger at komme i kontakt med dig ved at sende signaler om, at der finder en overbelastning sted. Det er vigtigt at lytte. Problemet med personer, der har levet med stress længe, er, at de ofte er holdt op med at lytte til kroppens signaler. Derved er de i gang med at gøre situationen endnu værre.
I et stresset liv kan alt blive for meget. Det er stressende at have et job. Det er stressende ikke at have et job. Det er stressende at være på arbejde, og det kan være stressende at holde fri.
Det er vigtigt at du får vendt måden, du håndterer tingene på og lærer at passe på dig selv.
Men først og fremmest giver kroppen en mulighed for at restituere.